Jolanta K Lubarska

Jolanta K Lubarska

BilledkunstGudhjemHele Kunstrunden
Se Min kunstrunde

Jeg har opvoksede i meget kreativ familie, og som barn mente mine forældre, at jeg egnede mig til at betræde balletverdenen. Med en mor, der var en dygtig pianist, og en far fra journalistverdenen, var den kreative verden ikke særlig fremmed for mig.  Som mange andre børn kunne jeg lide at danse, og jo mere jeg blev beundret, og jo mere opmærksomhed jeg fik, des mere dansede jeg. Da jeg var et charmerende barn med god rytme i kroppen og megen stædighed i karakteren, lykkedes det mig at færdiggøre en 9-årig uddannelse på den Nationale Balletskole i Warszawa. De 9 år husker jeg som en meget spændende men også meget krævende tid med hårdt arbejde, stor konkurrence og megen disciplin. Jeg har brugt erfaringerne derfra gennem hele livet. 

Skæbnen ville, at min livsbane fik et lidt andet forløb. Balletverdenen blev af nødvendighed lagt på hylden, men behovet for at udtrykke mig kreativt voksede.  For at udtrykke mine tanker, følelser og store interesse for menneskets krop og bevægelse, begyndte jeg at tegne og male. Jeg opdagede en helt ny verden fuld af streger og farver - en verden hvor mulighederne er uendelige. Med denne nye interesse kunne jeg blive ved med at lære og udvikle mig. Et ret spændende projekt.

I årene 1990-91, på Poul Hansens Stenhuggeri i Sydhavn lærte jeg at arbejde med granit. Det var hårdt men meget spændende. Og igen spillede min stædighed og kreativitet en stor rolle. Jeg fik mulighed for at prøve kræfter med et meget kontrastfyldt materielle. Det lykkedes ret godt. Mine skulpturer udsmykker i dag flere steder i Novo Nordisk, både i Danmark, USA og Kina. I dag er jeg glad for, at jeg erstattede balletskoene med farver, pensler, blyant, granit og mejsler.

En gang imellem, når jeg arbejder på et maleri, skriver jeg et lille digt - en lille refleksion over livet.

På min hjemmeside under titlen - Lev livet nu - kan du læse nogle af mine tanker, som for mig har haft en stor betydning i det at skabe et mere harmonisk og dejligt liv.

Jeg bor på Bornholm i Gudhjem, hvor jeg har mit atelie. Et lille stemningsfyldt sted i mit hus fra 1770. 

 

En af mine små digte:

“Løft dit blik, og se hvad der er omkring dig.

Løft dit sind, og mærk hvor du vil hen

Følg den vej, som dit hjerte vil vælge,

og lad være med at tvivle på,

om det er det rigtige.

Det er det.”

Praktisk info

Sted

Lillevang 3, 3760 Gudhjem

Dato

Hele Kunstrunden

Tidspunkt

11.00 - 16.00

Web

Kategorier

Billedkunst