
Nana Gitz
Jeg skaber primært collager på lærred med eget håndgjort papir, tekstil og acrylmaling. Mine motiver kredser om natur: træer, fugle, firben m.v. Desuden kreerer jeg skåle af papir.
Jeg er opvokset i et kunstnerhjem i Trørød, som datter af maleren og grafikeren Aage Gitz-Johansen. Derfor har kunsten altid fyldt meget i mit liv og i min sjæl. Jeg har haft klinik med alternativ behandling i mange år - men de sidste 17 år har min egen kunst fået lov til at folde sig mere og mere ud.
At fremstille mit eget papir ud fra naturens egne materialer plus genbrug er en meget inspirerende og tilfredstillende proces. Herefter indgår papiret som en vigtig ingrediens i mine collager og i mine skåle. Inspirationskilder er først og fremmest naturens egne former og ikke mindst farver, samt naturfolk som bl.a. aboriginals og indianere. Nærheden og samhørigheden med naturen er vigtig for mig. Jeg er også min far stor tak og inspiration skyldig, men er nået frem til min egen stil. Jeg har lært hos andre papir- og billedkunstnere, derudover er jeg autodidakt, eksperimenterende og intuitiv.
Jeg er medlem af den bornholmske kunstnersammenslutning, BIMARIS, www.bimaris.dk, samt af kunstnerkollektivet 4D i Svaneke. Mine billeder kan endvidere ses på Instagram under nanagitz
UDSTILLINGER
Bornholms Censurerede Efterårsudstilling, Svaneke 2006
Kunstnernes Efterårsudstilling i Nexø 2006, 2007, 2008
Nordea, Svaneke 2007
Bornholms Erhvervsskole, Rønne 2008
Danske Bank, Nexø 2008
Crafts of Today, Censureret Kunsthåndværkudstilling, Åland, 2009
Bornholms biblioteker, 2009-10
Nexø Bibliotek, 2009
Palivaren, Christiansø 2015, 17, 19 og 22
Rådstuen, Sandvig (sm.m. Karen Dam og Anette Sonne)
2015 Censureret forårsudstilling, Hillerød 2016
Galleri Benmel (sammen med Bimaris), Nexø 2016, 17, 18
Påskeudstilling i Listedhuset, 2018
Hotel Balka Strand 2019
Svanekegården (sammen med 4D), 2020
Galleri Rasch (sammen med Anette Sonne), 2021
Praktisk info
Find vej
Sted
Strandvejen 16, Aarsdale, 3740 Svaneke
Dato
Hele Kunstrunden
Tidspunkt
11.00 - 16.00
Web
Kategorier
Billedkunst, Skulptur
Bemærkninger
Tlf.: 22586332
nanagitz@live.dk