Atelier Kasper Munch Julin

Atelier Kasper Munch Julin

Billedkunst

Billedkunstner og skulptør Kasper Munch Julin er født i 1972.

Kaspers værker er kendetegnet ved et billedunivers hvor dialogen mellem form og farve danner ekspressive udtryk i både maleri og i tredimensionelle værker. Motiverne i hans malerier er fabulerende og tidsløse; på en gang mytologiske og samtidige. I hans mere sjældent udførte skulpturer møder forskellige materialer hinanden i en undersøgelse af det organiske mod det konstruerede og funktionelle. Han lader sig inspirere af dualiteterne mellem natur og by og mennesket som både åndeligt og jordisk. Beskueren inviteres hermed ind i et univers af visuel magisk realisme.

I sit liv har han altid prioriteret at kunne hellige sig maleriet og har udviklet sit eget unikke farvemættede udtryk, som han til stadighed udforsker. Blandt aktuelle værker ses en serie tegnede bornholmske motiver i et fint og koloristisk billedunivers hvor hans brug af konturer skaber en monumental nyfortolkning af de ikoniske bornholmske vartegn. Et mere surreelt symbolmættet og farvemættet formsprog springer frem i hans oliemalerier hvor et farvestrålende sanseindtryk åbner for stemninger og nye forståelser og man oplever som beskuer motivverdener i flere lag. Kaspers værker trækker hermed linjer til en klassisk kunstforståelse og tradition, men kunsten udleves også med en visionær, eksperimenterende, søgende og humoristisk nerve.

Kasper er født i Glostrup og opvokset i Albertslund. Som voksen har han boet mange år på Vesterbro i København. Han har bornholmske aner og i 2016 flyttede han til Bornholm for at beskæftige sig fuldtid med billedkunst og åbne sit eget galleri.

Igennem årene har han gået på flere kunstskoler og har modtaget privat undervisning fra anerkendte kunstnere. Ud over sit virke som billedkunster er Kasper uddannet stenhugger og har primært været beskæftiget i industrien bag billedhuggerkunsten. Gennem denne profession har han udført opgaver for en lang række af Danmarks førende billedhuggere, designere og arkitekter.

Kasper Munch Julin har været udstillingsaktiv gennem mange år og har haft flere soloudstillinger, fælles udstillinger samt deltaget i censurerede udstillinger.

Se på google maps

Adresse

Grønnegade 10, 3790 Hasle

Åbent

Hele Kunstrunden

tidspunkt

11:00 - 17:00

weblinks

www.atelierkaspermunchjulin.dk

kategorier

Billedkunst

phone

41 58 14 38

email

kaspermunchjulin@gmail.com