Galleri M

Galleri M

Billedkunst, Skulptur, Grafik, GalleriRønneHele Kunstrunden
Se Min kunstrunde

Galleri M har nu eksisteret i et år. Superfint år trods Corona. Galleriet ligger i et gammelt industrikvarter og kan være lidt svært at finde. Ring gerne hvis du farer vild også for aftaler ud over åbningstid.
Projektet “Tribute to Yoko Ono” er en installation som spejler Yoko Ono som kunstner. Installationen er udført af kunstneren, Mogens Vibe.
Kunstneren vil arbejde i værkstedet i udstillingsperioden og der vil være mulighed for en snak og kaffe/vin i “haven”. Her udstilles maleri, skulptur og keramik.
Da corona ramte var vi på vej til frankrig for at køre rundt i et år.
Vi indså tidligt i 2020 at vores tur var død. I stedet tog vi godt fat i livet og hev til - det meste kom op med rødderne. Nu bor vi på Bornholm. Vi er nytilflyttere i 2021, og har mange planer for Pilehøj de næste år.
I år handler det om at bygge butik, atelier og keramik værksted. Følg med på hjemmesiden hvis i vil være med til åbning d. 1 april.
Linea Høiby, 28, arbejder med fotografi. Kærlighed og længsel, men også følelsen af at være bundet går igen i hendes værker.
Bjørn er uddannet datalog, men har fundet mening i krukker. Hver dag er en chance for at eksperimentere, og han arbejder generelt med store keramiske emner.
Butikken er dejligt indrettet. Vi har lagt vægt på en rolig atmosfære, med en sofa og lille bord samt massere af planter. Der er god tid til at se på de forskellige værker.
Både Bjørn og Linea har hhv værksted og atelier ved butikken, og der vil være rig mulighed for at følge med, hvis det interesserer en.
Jeg arbejder med tegning og grafik. Af og til også i stentøj.
Har uddannelse fra Kunsthåndværker skolen i København, suppleret med efteruddannelse/kurser af forskellig art.
Er medlem af det grafiske værksted Tryk2 i Aakirkeby.
Flere censurerede udstillinger, med start i Billunds Kunstforening 1979. Herefter udstillinger i forskellige sammenhænge i grupper og solo. Mest på Bornholm.
Deltaget med Art money i Danmark, København, New York, Thorshavn og I Paris.
Udstiller både i "Galleri Grødby", Grødbyvejen 1, 3720 Aakirkeby og "Tryk2" Eskildsgade 4, Aakirkeby, under Kunstrunden.


Jeg har de sidste 40 år arbejdet med keramik, blev i sin tid oplært hos keramikeren Kate Rimer, og har gennem alle årene forsøgt at videreudvikle mine teknikker og glasurer ved deltagelse i adskillige kurser og talrige ophold på Kunsthøjskolen i Holbæk.
Det foretrukne materiale er stentøj og porcelæn, to vidt forskellige materialer, hvor jeg anvender pølseteknik, pladeteknik og drejning, teknikker der alle kræver forskellige typer af ler. Jeg anvender begitninger og glasurer, der fremstilles af oxyder og universalfarver, ligesom jeg oftest ridser i emnet eller bruger håndgjorte stempler.
Naturen på Bornholm er en stadig inspiration for mig, den flotte vilde flora, tilsat havets skiftende farver og himlens nuancer, der i sidste ende resulterer i de mange vidunderlige farver.
De sidste 15 år har jeg haft værksted på Bornholm, hvor jeg også er medlem af ACAB, de bornholmske kunsthåndværkeres censurerede sammenslutning, der fast er repræsenteret på Grønbechs Gård i Hasle. Derudover har jeg udstillet i flere gallerier og kunstforeninger, både her på øen og i det øvrige land.
Jeg har gennem en del år hentet inspiration til mine malerier i den bornholmske natur. Mine billeder rummer flere lag og lægger op til gentagen beskuelse og dialog. Ofte rummer de et spil mellem modsætninger: det smukke og det melankolske, menneske og natur - lys og mørke.

I forbindelse med kunstrunden har jeg udstillet på Gudhjem museum og på Svanekegården, begge steder med stor succes. Jeg har udstillet mange gange i Galleriet på Vang Havn og de senere år har jeg åbnet mit atelier i Vang 37 for interesserede. Her kan man i ro og mag sætte sig og tage en samtale med mine billeder uden forstyrrelser. Efterfølgende blander jeg mig gerne i samtalen.

Man er altid velkommen i Vang 37, når flaget er ude - og kom gerne flere gange, hvis dialogerne ikke blev helt færdige.

 

Praktisk info

Sted

Rabækkevej 8, 3700 Rønne

Dato

Hele Kunstrunden

Tidspunkt

11.00 - 17.00

Kategorier

Billedkunst, Skulptur, Grafik, Galleri

Bemærkninger

Tlf.: 29252613 
mogens.vibe@gmail.com